Gå til dansk side

Snowboards

Indenfor snowboards fører vi et bredt udvalg af boards, til både park, allmountain og offpiste, fra flere forskellige mærker og i forskellige prisklasser. Det samme brede udvælg har vi indenfor bindinger og støvler, og tasker til både boards, støvler og rejser. Vi tester selv vores udstyr, og sælger kun det vi selv kan stå inde for.

Ingen produkter her, desværre

Vi arbejder i øjeblikket på at få lagt produkter i denne kategori.

Generelt om snowboards

Når man kigger på snowboards, er der nogle simple faktorer, der spiller en vigtig rolle, for hvilket du skal investere i. Der findes boards der kører bedst den ene retning, dette kaldes directional. Modsat findes der selvfølgelig også bidirectionale boards, som også kaldes twintip boards.

Directional boards

På et directional board vil oftes være forskel på forende og bagende, både i udformning men også i flexet, plus bindingerne oftest bliver monteret med kortest afstand til bagenden. Netop det at få en kortere bagende, gør det lettere at svinge på hardpack/pisten og at holde skæret. Hvor en længere front giver bedre løft i opkørt og dyb sne. Et direktional board vælges derfor, hvis man er mest til pisten og offpisten og har et primært ben forrest hele tiden.

Twintip boards

Twintip er oftest mere til leg. De benyttes ofte af riders der kører i snowparken og laver freestyle. Her vil man gerne kunne stå i begge retninger, derfor skal der helst ikke være forskel på forenden og bagenden. Bindingerne monteres centreret på boardet.

Shape

En anden faktor er hvordan boardet bøjer, altså om det har rocker eller camber.
Camber er den klassiske måde at lave boardet på. Når du har det liggende på jorden er der to punkter, et i hvert ende af boardet, der rører jorden. Det er ikke mange boards der har denne form længere, dog vælger de der vil have kontrol i høj fart og hårdt underlag oftest et camber board.
Rocker boards er så det modsatte af et camber board. Når et rocker board smides på gulvet er der kun et sted der rør gulvet og ellers er den krum som en banan. Dog findes der en masse afskygninger af rocker, så nogen gange kan det være svært at se med det blotte øje, hvilken form for shape boardet har. Rocker giver et board der er mere tilgivende, sjovere at lege på og drejer hurtigere. Så vælg helt klart et rocker board, hvis det ikke er farten du går efter, men mere leg ned af bjerget.

En sidste ting man skal have med er størrelsen af boardet. Har du været vant til at leje boards, har du sikkert fået at vide at længden skal være mellem hage og næse! Dette må du nu meget gerne få smidt ud af din hukommelse, det er absolut ikke korrekt (i såfald skulle jeg have et board på ca 175cm!).
Størrelsen af boardet skal afhænge af din vægt, skostørrelse og hvilken genre du ønsker at ligge hovedvægten på.
Først vægten: De fleste producenter har lavet et skema for deres boards, hvor hver størrelse har fået angivet et vægt interval. Den har vi selvfølgelig også sat ind i vores produkter her på siden. Vi anbefaler man holder sig indenfor dette interval, med mindre man er meget erfaren eller har fået anden vejledning af os. Hvis man så gerne vil have et board der er livlig og let at have med at gøre, skal man være tæt på maks vægten af et board størrelse. Vil man i stedet have løft og mere all mountain feel, skal man ligge i underkanten af vægt intervallet.

Skostørrelsen: Skostørrelse har også noget at skulle have sagt. Generelt, bruger du en størrelse 45plus skal du have et wide board punktum, bruger du 42-44 kan både regulær og wide benyttes. Et bredt board giver igen løft i pudder men længere fra kant til kant. bruger du mindre end str. 42 skal du have et helt regulært board.